Med samtaler til søs, tilbyder vi alle søfarende personligt nærvær til trods for fysisk afstand.
“Samtaler til Søs” er din mulighed for at dele de tanker og bekymringer du går med i et fortroligt rum båret af tillid og forståelse uden fordømmelse eller diagnoser og uden at samtalen skal munde ud i en handlingsplan.
Her lyttes der og tages udgangspunkt i dig og dit liv og det du har brug for at tale om, hvor du bliver mødt som den du er med de udfordringer livet har sat dig i lige nu, og hvor samtalen i sig selv kan være en vej videre.
Livets kaos kan overskygge hverdagen uanset hvor man befinder sig. Men selvom verden er stor og man er langt væk hjemmefra, skal ingen føle sig alene. Heller ikke selvom du har valgt et liv til søs, hvor ensomheden kan snige sig med ombord.
“Samtaler til søs” er et supplement til vores fysiske besøg og har den fordel, at det er en relation der oprettes, når du har tid og ro til at chatte.